
short
Baggrund (Siden der indeholder Sygehusenes regnskabstal er under opdatering. Forventes at være afsluttet medio marts 2010)
I årene 1993 til 1995 indsamlede Danmarks Statistik sygehusregnskaber fordelt på stedkoder. Fra 1996 til 1999 indsamlede Danmarks Statistik mere detaljerede regnskabsoplysninger til DRG anvendelse. Regnskabsoplysningerne blev indsamlet med et års forsinkelse og blev sammenlignet med de kommunale regnskaber, inden de blev videresendt til Sundhedsministeriet. Ministeriet kunne derefter benytte tallene til DRG-formål med to års forsinkelse.
Amterne indberettede oplysningerne via Excel-regneark. Men da der ikke fandtes en standard for et indberetningsskema, brugte amterne forskellige variabelbetegnelser. Det gjorde det vanskeligt at sammenligne - både på tværs af amter og inden for det enkelte amt over tid.
Indberetning og regnskab - bedre med standardskema
For at lette indberetningen - og samtidig sikre retvisende og sammenlignelige regnskabsoplysninger - blev det besluttet at oprette en regnskabshjemmeside med standardindberetningsskemaer, der tog udgangspunkt i Indenrigsministeriets kontoplan. Gevinsterne ved dette var bl.a., at regnskabsoplysningerne nu kunne indberettes og anvendes med blot et enkelt års forsinkelse.
Da amterne og H:S indberettede deres oplysninger i ens skemaer, blev grundlaget for at sammenligne oplysningerne på tværs af amter og H:S markant forbedret.
Regnskabshjemmesiden blev taget i brug i 2001, da oplysningerne for år 2000 skulle indberettes. På hjemmesiden findes der regnskabsoplysninger helt tilbage til 1993. Tidsrækken dog brudt mellem 1995 og 1996 pga. ændringer i lovgivningen vedr. afregning af fritvalgspatienter.
Ændringer i regnskabstallene
Der har i perioden fra 1993 og indtil 2008 været 3 store ændringer i regnskabstallene, som medfører, at det ikke er muligt at sammenligne mellem disse perioder. Første ændring skete ved overgangen fra amter til regioner i 2007. Anden ændring skete fra 2007 til 2008, idet fordelingen af fællesudgifterne i regionerne blev foretaget med en fælles fordelingsmodel. Dette medførte at tallene for 2007 blev genindberettet for at der kunne skabes grundlag for sammenligning med tallen for 2008, blandt andet i forbindelse med de årlige produktivitetsmålinger.
Adgang til data
Linket til højre: "Sygehusnes regnskabstal fra årene 1993 og frem" giver direkte adgang til tal fra 2007 og frem. Ønskes der at se se tidligere indberetninger vælges fanen "Andre tabeller".
Sidst opdateret 27-08-2010