Skip navigation


Dagrofa

Dagrofa om partnerskabet og de initiativer der skal forhindre salg af tobak til børn og unge:

Dagrofa indgår i partnerskabet, som har til formål at forhindre salg af tobak til unge.

Dagrofa er en af landets største dagligvarekoncerner, hvor selvstændige købmænd driver langt størstedelen af koncernens godt 500 butikker fordelt på kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

Koncernen har hovedkontor i Ringsted og beskæftiger omkring 14.500 medarbejdere, inklusiv ansatte i kædebutikkerne.

Dagrofa støtter fuldt op om initiativet, og har i denne forbindelse iværksat følgende tiltag:

  • Nyt og opdateret introduktions og oplæringsmateriale som skal sikre endnu bedre træning af både nuværende og nye medarbejdere. Materialet er klar primo december 2017. Samtidig laves en træningsfilm, som skal hjælpe medarbejderne til at håndterer de forskellige udfordrende situationer som kan opstå ved salg af tobak og andre aldersbestemte varer. Filmen forventes klar i starten af 2018. 
  • Opdatering af skiltning i butik således, at regelsæt er synlige for både kunder og ansatte. Processen forventes gennemført ultimo november 2017. 
  •  Implementering af ny it-funktion i kasselinjen, således at medarbejderne ved salg af aldersbestemte produkter, automatisk bedes om at sikre at kunden har den lovlige alder. Funktionen i relation til salg af tobak testes i udvalgte butikker og forventes fuldt implementeret i begyndelsen af 2018.

Herudover er overholdelse af reglerne omkring salg af tobak, et vigtigt fokuspunkt i dialogen med den enkelte købmandsbutik, både gennem intern kommunikation, købmandsmøder samt løbende besøg af distriktschefer i den enkelte købmandsbutik.



Sidst opdateret 04-12-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055